Svejsning

MIG/MAG-svejsning kaldes også hyppigt CO2-svejsning, og forkortelserne MIG og MAG står for hhv. Metal Inert Gas og Metal Aktiv Gas.
MIG/MAG svejsning sker altid med trådtilsætning, idet lysbuen dannes mellem tråd og matriale. Tråden smeltes ned på matrialet og ved en stadig og stabil fremføring af tråden dannes svejsebadet.
Ved MAG-svejsning udgør gasserne en kemisk aktiv del af svejseprocessen, mens de inaktive gasser ved MIG-svejsning beskytter mod den omgivende atmosfære. MIG/MAG-svejsning er de mest benyttede svejsemetoder, både når det gælder manuel svejsning og robotsvejsning, og MIG/MAG-svejsning kan anvendes til både rustfrit stål, stål og aluminium.MAG svejsning anvendes med fordel til tykkere stålmatrialer, mens betegnelsen MIG anvendes ved svejsning i tykkere rustfrie og aluminium matrialer, typisk >=2mm.
MIG/MAG svejsning er en fejltolerant svejsemetode, og matrialer og tråd behøver ikke nødvendigvis være det samme matriale. Emne-tildannelsen behøver heller ikke være så nøjagtig som ved f.eks TIG.
MIG/MAG svejsning er den mest alsidige svejsemetode m.h.t matrialekvalitet og tykkelse og er derfor optimal ved tykkere matrialer, typisk 3 mm eller mere.

TIG-Svejsning er en forkortelse for Tungsten Inaktiv Gas. Tungsten er den engelske betegnelse for Wolfram, som er det materiale svejseelektroden er fremstillet af, og TIG-svejsning er en proces hvor en inaktiv gas ledes gennem svejsehovedet og ned på svejseemnet. Gassen, fx Argon eller Helium, lægger sig som en "dyne" over smeltebadet og forhindrer dermed ilt og andre luftarter fra atmosfæren adgang til smeltebadet.TIG er kendetegnet ved at være en alsidig svejsemetode, hvor man opnår en svejsning der er meget tæt på udgangsmatrialets egenskaber. TIG er desuden kvalitetsmæssig nemt at kontrollere visuelt og anvendes typisk ved svejsning i rustfrit stål og aluminium. TIG-svejsning kan udføres i automat, svejserobot og manuelt, og der kan arbejdes både med og uden svejsetråd.